Hardangervidda 2010

Før afgang fra Haukeliseter, men efter busturen fra Drammen

Haukeliseter

Første skridt oppe på fjeldet - dog efter en 140m opstigning, men så er man da varmet op

Et par toppe rejser sig inde i dalen bag Mannevasstjønn (1280)

Selvportræt fra 1. lejr ved Mannevatn før den pakkes ned og en ny dags vandretur begynder. I baggrunden ses Nupsegga (1607)

Pludselig bliver det koldere, og dette ikke fordi jeg holder pause eller har ændret på antal lag af tøj. Det skyldes, at der kommer skyer drivene ind, så det er af med rygsækken, på med skaljakken og så videre igen...

Skyerne giver sig ikke så let, de passerer lige forbi næsen af en

Sandflofossen ses på afstand

Et par gutter har slået teltet op i fjeldet. Jeg snakker dog ikke med dem før dagen efter, hvor jeg møder dem pausende ved hytten Hellevassbu

Så skal der endnu engang flyttes 100 højde meter op i ét træk - noget der ofte skete i løbet af turen. Selvom Hardangervidda nok er mest kendt for dens flade plateau, så er det ikke noget, der findes meget af her i den vestlige del

Jeg regner med det er en Alpe-tjærenellike (norsk: Fjelltjæreblom) (Viscaria alpina)

Efter at have gået gennem de kolde skyer og de faldne temperaturer i højden, var det en fryd at se ned i "sommervarmen" i dalen, hvorned jeg skulle

...men først nedover en massiv snefon

2. lejr - og snart er der mad

De to, der havde slået telt op længere tilbage, så jeg senere her, men på den modsatte side af elven - jeg holdte lidt øje med dem fra lejren, da jeg syntes elven havde for meget strøm og var for stor til at passere (broen var længere tilbage)... Men et flot sted var det

Hellevassbu er i sigte - da jeg nåede den, havde jeg kun tænkt mig at være der ganske kort. Jeg blev budt velkommen udenfor af en venlig hyttevagt, der viste sig at være en dansker bosat i tyskland. Der sad også 2 andre udenfor - det var de 2 fra teltet længere tilbage fra dagen før, og dem jeg havde set på den modsatte side af elven ved seneste lejr. De var såmen også danske - fra Århus... Inden jeg havde set mig om, havde jeg siddet og snakket med dem i henved en time - men alligevel videre måtte det gå...

Et kig tilbage mod Hellevassbu fra højden - med en familie passerende forbi

Længst ude i horisonten lidt til venstre for midten, kan man på en fjeldskråning se en bunke af sne. Det er noget af den snefon, jeg passerede nedover dagen før

Her i højden er der ikke meget vegetation, men stien er der fortsat og højdemåleren i GPS'en siger 1354 meter over havet

Søen Sigridtjørni er i sigte, hvor der blev holdt en pause, og der kom lidt energi indenbords i form af knækbrød og postej

Op igen...

Hårteigen er for første gang i sigte

Der er ikke meget der rager højere end, hvor jeg er nu (i den modsatte retning end forrige billede)

Denne må være det, der på norsk hedder en Steinskvett eller på dansk en Almindelig Stenpikker (Oenanthe oenanthe). Når man mødte den, fløj den nærmest rundt omkring hovedet på en i 5 minutter og sagde larmende lyde nærmest for at skræmme en væk... Det kunne godt blive til en gene, når man var træt og havde en tung rygsæk bagpå - foreviges skulle den alligevel ;)

Et lidt mere behageligt "lydselskab" kom fra denne Hjejle eller på norsk Heilo (Pluvialis apricaria), der i øvrigt gik rundt ikke langt fra, hvor jeg havde slået lejr

Fint ser det ud, men jeg måtte ved 4 tiden ud at kæmpe med vinden i regnvejr om at få lov til at have teltpløkkerne i jorden... Ikke alle pløkker ville det, så efter utallige gange at have forsøgt at få teltet til at stå mere stabilt (dvs. undgå stængerne lå nærmest fladt henover mig i sovekabinen), pakkede jeg det hele sammen i rygsækken i silende regn. Kameraet var pakket vandtæt ned også, så mange billeder blev det ikke til efter dette, som blev taget før sengetid i al uvidenhed om nattens uvejr...

Et mere billede før sengetid skulle dog lige i kassen

Selvom kameraet var pakket godt og tørt væk i rygsækken, så skulle jeg dog lige have dette billede, hvor jeg nogle timer inden udover en uvejrs nat også skulle forsøge at komme over en delvist bortskyllet bro, som elven havde taget med sig... Litlos ses så vidt på billedet, og masser af glæde farer gennem kroppen ved det syn med tanke på en tør varm seng, der ikke blæser væk og med mulighed for et varmt bad tilmed

Jeg fik et værelse helt for mig selv, hvilket ikke kunne være bedre, når man trængte en god nats søvn og hvile

Jeg kom til at snakke med flere forskellige mennesker på hytten. Blandt disse et tysk par, der nu er i sigte påvej op af en fjeldside, tilmed et norsk par, jeg også senere kommer til at følges lidt med

...og her er de så i "nærbillede"

Også det norske par (med fiskestænger i rygsækken) fanges af linsen

Hårteigen er kommet endnu mere tilsyne - vandrene, der kommer mod mig, mener jeg faktisk siger et solidt velklingende dansk "hej", lidt forbløffet siger jeg, er i danske?!?! De hører ikke rigtig, hvad jeg siger pga. den stærke vind, så vi vinker bare til hinanden og går videre...

Det varer dog ikke længe inden, jeg igen møder selskab - denne gang et velkendt selskab, der råbes efter mig fra bag en stenafsats, hvor der er godt med læ for vinden - det perfekte sted at holde en pause, så der skal ingen overtalelse til før, jeg slutter mig til det tyske par også og får mig en pause

Ja det blæser stadig - nogle gange så meget at man lige må tage et par skridt til siden udenfor stien ;)

...men skidt med blæsten, når der er en hytte i sigte - her havde jeg overnattet på Torehytten sammen med det tyske par, 3 norske par (alle påvej til Kinsarvik) samt 2 unge fyre der også kom til hytten (der dog skulle i den modsatte retning). Her fylder vi depoterne op til dagens march. Før ankomst til Torehytten blev det henved 20 km og denne dags distance blev ikke kortere, men det er jeg uvidende om på nuværende tidspunkt

Hårteigen i "bakspejlet"

Hardangerjøkulen kan lige ses i et solstrejf i horisonten mod nordvest

Flot var det også herfra Kinsehøgdene

En varde med orange lav på

Stien var ikke altid lige fremkommelig med en stor rygsæk, men et lille skridt af gangen, så gik det meste alligevel

Mere orange lav ses oppe på fjeldsiden - et flot syn især når solens stråler rammer lige derpå

Så blev det også i dag en længere tur her, hvor stien til hytten Stavali for alvor begynder at tage form

Fremme ved det sted, jeg havde i tankerne som lejrplads mødte jeg en hel flok unge mennesker ståene i læ for vinden og regnen for enden af en meget lille sporadisk hytte kaldt Lonene - de nåede dog at gå inden jeg rigtig fik troet på mine egne øjne. De gik fx i noget tennissko-lignende, men uden at have snørret skoene ordentligt. "Jakkerne" bestod fx af hættetrøjer lavet af bomuld - det er ikke ligefrem gode venner med regnvejret og i fugtig tilstand varmer det heller ikke noget særligt, nå men nuvel de var heller ikke langt fra hytten Stavali og ja vi andre (tyskerne var der også, da jeg ankom) skulle også igang med at slå telte op. En helikopter havde inden fløjet henover hovedet på os - ikke særligt interesseret i os, men vi hørte den i området... Lidt tid efter så vi 2 personer komme haltende ned af stien, jeg gik op for at prøve at snakke med dem, men det var begrænset, hvor meget engelsk de kunne.. Jeg fandt dog ud af intet var brækket - måske "bare" forstuvet foden. Helikopteren kom igen nær - og vi signalerede til mandskabet ombord, i hvilken retning vi havde set de 2 haltende personer.. Den fløj over og samlede dem op for at flyve dem den korte tilbageværende distance ned til hytten

Dagen efter helikopter-flyvningen hørte jeg bl.a. fra hyttevagten ("sommer-bonden") på Stavali, at kaptajnen på helikopteren var irriteret og at de lokale myndigheder ville tage sig af hændelsen. Det var en hel fransk skoleklasse på tur i fjeldene - ikke særligt velforberedte, men dog kom ingen til skade noget særligt - træthed og udmattelse var i dette tilfælde det værste. Ja det kan vi alle blive ramt af, men uden forberedelse og nogenlunde basis udstyr kan det, der blot er normalt ved fysisk aktivitet hurtigt udvikle sig til det værre - især i fjeldet, hvor vi i hvertfald har været nogle, der har været vidne til, hvor hurtigt vejret kan slå om og skifte... Derfor må vi aldrig glemme at tage naturens kræfter seriøst, vi kan ikke overvinde disse, men vi kan sikre os godt imod dem ved at vide, hvad man selv kan klare og ved at have det udstyr med, som der er nødvendigt for at kunne klare sig på tryg vis ude i fjeldet

Jeg havde selv ikke fået regnbukserne på, da det begyndte at regne var jeg ikke så langt fra lejrstedet, og regnvejret var på det tidspunkt ikke slemt, så jeg fortsatte uden at tage skalbukserne på, men blot med de alm. fjeldbukser med den konsekvens, at der var rendt vand ind i støvlerne gennem bukserne og ned i strømperne... Og ja det er nærmest overflødigt at nævne, at det så begyndte at regne temmelig meget mere og at mine bukser blev drivvåde sammen med strømperne... Men det var dog ikke værre end, jeg kunne slå teltet op, skifte til tørt og hænge det våde op for at tørrre over natten

Panorama over Lonavatnet... En større udgave kan ses ved at klikke her

Lonene (hytten) med teltene og Lonavatnet bagved

Stavali i sigte

Selvom hytten Stavali som udgangspunkt er selvbetjent, så er der i sommermånederne et aktivt "minilandbrug" (på norsk: stølsdrift) omkring hytten, og man kan derfor købe en del fersk mad og dertil få sig et varmt bad i et vildmarksbad (badestampe), der varmes op af en brændeovn (vedovn)

2 vandrere i billedets baggrund har netop bestilt et varmt bad, og "sommer-landmanden" på stedet må derfor finde brænden (veden) frem og varme badet op

Så er der kommet gang i brændeovnen (vedovnen) og røgen kommer ud af skorstenen set på et godt stykke afstand for at få Stavali i lidt mere perspektiv

Civilisationen er i sigte for første gang i over en uges tid

Søtefossen fotograferet på max "zoom" på afstand, jeg stod vel ca. 1 km fra selve fossen og kunne herfra sagtens høre dens vand brage nedover fjeldsiderne

Selv træerne bliver til et specielt gensyn med en uges fravær af disse

Nykkjesøyfossen

Herfra bliver det alvorligt ment, nu trædes der ind i civilisationen

Nyastølfossen

Officielt slut på nationalparken Hardangervidda og dermed også for nu færdig med "Leving La Vidda Loca"

Direkte ned på en campingplads, men ja når det endelig skal være så bliver det da godt at kunne få et varmt bad igen

Dagen efter farvel til det tyske par ;)

..og de norske slipper heller ikke for at blive foreviget ;)

Et sidste farvel

Nå ja busbilletter skal man da også have...

Ligger man ca. 29m til den midterste top på billedet, så har man den højde, hvor den sidste lejr ved Lonavatnet var... Imponerende sammenligning for en dansker - så bliver 1100 højde meter ikke mere tydeligt! ;) (de sidste 29 må vi forestille os)